Vælg en side
Velkommen til
Jeg er Stine Gry – Danmarks eneste med to grafiske sølvmedaljer..
Læs mere
DESTINED
TO 
Medalje-produkterne

Incado Decorate

En digital app udviklet i Adobe XD med augmented reality-funktion. Brugeren kan visualisere vægkunst direkte i eget hjem og handle motiverne online. Appen er skabt til at inspirere, forenkle købsrejsen og styrke Incados digitale tilstedeværelse.

Opgaven inkluderede wireframes, prototyper og design af brugergrænseflade med særligt fokus på UI/UX til mobil.

 

The Book of Incado

Et 60-siders inspirationskatalog med Incados kollektioner, produceret i anledning af virksomhedens 30-års jubilæum. Kataloget kombinerer storytelling, elegant layout og taktile detaljer som præget omslag og specialemballage. Designet som både trykt og digital udgave til B2B-kunder.

Opgaven omfattede idéudvikling af koncept, layoutdesign og produktion af et trykklart materiale.

#VilleDu

Et grafisk kampagnekoncept og medieplan udviklet for Psykiatrifonden. Deres ønske var at skabe opmærksomhed om den hårde tone på sociale medier.

Opgaven omfattede idéudvikling, mockups og produktion af 2 selvvalgte svendestykker; en plakat til abribus og en SoMe-video med fokus på at ændre adfærd og fremme en respektfuld dialog online.

Hvad siger folk?

Projekter

Skridt for skridt…

Maj 2022 - Nu
Sydvesta A/S
Grafik & Marketingkoordinator

Som Grafik- og Marketingkoordinator hos A/S SYDVESTA har jeg det fulde ansvar for den visuelle og kommunikative linje.
Jeg udvikler alt grafisk materiale – fra kataloger og emballage, til messestande og digitale kampagner – og sikrer, at virksomhedens visuelle identitet er ensartet på tværs af alle kanaler.

Jeg planlægger og producerer content til sociale medier og trykte medier, samtidig med at jeg varetager optimering og drift af virksomhedens WordPress-hjemmeside.
Derudover arbejder jeg med produktkommunikation, SEO, PIM-systemer og salgsunderstøttende materiale i tæt samarbejde med salg, indkøb og udvikling.

Rollen kræver høj grad af selvstændighed, overblik og teknisk indsigt – og giver mig mulighed for at drive marketingstrategien fra idé til eksekvering.

Sept. 2018 - Mar. 2022
Incado A/S
Mediegrafiker

I forbindelse med min uddannelse var jeg i mesterlære hos Incado, hvor jeg arbejdede med grafisk design og produktvisualisering til både B2B- og B2C-markedet – herunder plakater, lærredstryk og rammer.

Jeg stod for billedbehandling, opsætning til tryk og udvikling af grafisk indhold til både kataloger, nyhedsbreve, hjemmeside og sociale medier.

Samarbejdet med salg, trykkerier og leverandører gav mig forståelse for hele kæden fra idé til færdigt produkt.

Sept. 2018 - Mar. 2022
BordingLink A/S
Grafisk Tekniker

Under min uddannelse som grafisk tekniker arbejdede jeg med daglig betjening af digitale trykanlæg i et produktionsmiljø med fokus på kvalitet og effektivitet.

Jeg var en del af workflowet fra klargøring af filer til færdigt tryk og assisterede med opsætning, farvestyring og kvalitetskontrol for at sikre ensartede resultater.

Arbejdet omfattede også overvågning af produktionsforløb, mindre justeringer og samarbejde med produktion og efterbehandling for at holde flowet stabilt og minimere spild. Gennem forløbet opbyggede jeg solid forståelse for processerne bag digitalprint og tryktekniske standarder.

Sep. 2025 - Okt. 2025
AI-Boost

Jeg har gennemført Humanisch.ai’s AI-kursus med Samuel Meijer, hvor jeg har opnået praktisk erfaring med AI-værktøjer og deres anvendelse i kreative og kommunikative processer. Kurset har styrket min forståelse for prompt engineering, billedgenerering, AI-agenter og nye AI-teknologier, og har givet mig kompetencer til at bruge AI strategisk som et effektivt værktøj i projekter og indholdsproduktion.

Aug. 2018 - Nov. 2021
Hansenberg, Kolding
Mediegrafiker

Som mediegrafikerelev på Hansenberg opnåede jeg igen topkarakter (12) og blev antaget med sølvmedalje.
(Guld eksisterer ikke)

Uddannelsen gav mig en solid faglighed inden for grafisk design, layout, typografi, visuel identitet og digital produktion.

Jeg arbejdede med udvikling af tryksager og webbaserede løsninger, og fik erfaring med hele designprocessen – fra idé og konceptudvikling til færdigt produkt.

Undervisningen omfattede blandt andet billedbehandling, farvestyring og prepress, samt projektarbejde i teams, hvor vi samarbejdede om formidling og designløsninger.

Uddannelsen styrkede mine evner til at omsætte visuelle ideer til konkrete produkter, og gav mig en grundig forståelse for både de kreative og tekniske aspekter af medieproduktion.

Jan. 2013 - Okt. 2016
Tech College, Aalborg
Grafisk Tekniker

Som grafisk teknikerelev på Tech College opnåede jeg topkarakter (12) og blev antaget med sølvmedalje.
(Guld eksisterer ikke)

Uddannelsen gav mig en solid forståelse for hele workflowet i produktion af trykt kommunikationsmateriale – fra filforberedelse og maskinindstilling til print, finish og kvalitetssikring.

Jeg arbejdede med digitale og traditionelle trykmetoder, herunder serigrafi og storformat, og lærte at klargøre filer, optimere output og styre farver præcist. Workflow, materialeviden, produktionstekniske processer og kvalitetsstyring var centrale elementer – fra designoverblik til fysisk færdigt produkt.

Grafisk tekniker uddannelsen styrkede mine evner til at arbejde struktureret i et produktionsmiljø, forstå materialernes betydning for slutresultatet og sikre, at løsninger lever op til både kreative og tekniske krav.

Maj 2012 - Juli 2012
Xinhanji Chinese Int. College
Kina-ophold

I forbindelse med et to-måneders ophold i Beijing studerede jeg kinesisk på en privatskole, hvor undervisningen kombinerede sprogtræning med indsigt i kinesisk kultur, skrifttegn og udtale.

Opholdet var en del af en større kulturrejse og gav mig både sproglig udfordring og personlig udvikling. Jeg deltog i klasseundervisning, kulturelle aktiviteter og ekskursioner, og fik indblik i kinesisk dagligliv og samfundsforståelse.

Aug. 2012 - Dec. 2012
Egå Ungdomshøjskole
Højskoleelev

I min tid på Egå Ungdomshøjskole fordybede jeg mig i fotografi og personlig udvikling, hvor praktisk arbejde med kamera, lys og komposition blev integreret med teoretiske overvejelser om menneskelig adfærd og tanker.

I fotolinjen udforskede jeg både analog og digital billedfortælling, og øvede mig i komposition, lys og visuel formidling. Det gav mig et bedre visuel øje – og øvelse i at dokumentere med mening.

I fagene filosofi og psykologi blev jeg præsenteret for emner som menneskets udvikling, sansning, moral og livets store spørgsmål, og deltog i diskussioner om både teoretiske og personlige perspektiver.

Opholdet gav mig ikke bare teknisk viden, men også øget empati og refleksion, som jeg siden har brugt i mit arbejde med visuel kommunikation og design.

2025 - Nu
Ventilen, Esbjerg
Grafiker & Rollemodel

Som frivillig i Ventilen Esbjerg hjælper jeg unge mellem 15–25 år med at finde fællesskab gennem hyggelige aktiviteter og trygge samtaler. Jeg tager ca. to vagter om måneden, hvor jeg støtter de unge i sociale rammer, og hjælper med planlægning af aktiviteter.

Derudover bidrager jeg med mit grafiske talent ved at udvikle SoMe-opslag, plakater og visuelt materiale til arrangementer – en måde jeg kombinerer kreativitet med socialt engagement og støtte til en vigtig organisation.

2021 - Nu
AWTrykfolie
Visuel problemløser

Som visuel problemløser hos AWTrykfolie hjælper jeg med opsætning og rentegning af logoer, samt klargøring af skærefiler til folieskæring og montering.

Opgaverne kræver præcision, overblik og forståelse for både det visuelle udtryk og den praktiske anvendelse af designet.

2015 - Nu
Alle steder
Grafisk schweizerkniv

Siden 2015 har jeg været den, man ringer til, når der skal laves plakater, logoer, invitationer, visitkort, opslag eller “lige noget hurtigt til profilen”.

Jeg har hjulpet venner, familie og bekendte med grafiske løsninger til både private og små erhvervsformål – alt fra konfirmationer og jubilæer – til den lokale sportklub og pynt til væggene.

Det har givet mig et skarpt øje for praktisk formidling, forfinet min evne til at arbejde selvstændigt – og givet mig erfaring med at løse virkelige behov med kreative og tilpassede løsninger.

2011 - 2013
Alle steder
Freelancefotograf

Som freelancefotograf for AWMotorsport har jeg dækket løb og events med fokus på action, stemning og visuel formidling af motorsportens dynamik.

Jeg har leveret både reportagebilleder og portrætter til brug på sociale medier og i intern kommunikation.

Alt det her er kun begyndelsen.

Kontakt mig, hvis du vil se, hvor det kan føre hen.